onsdag den 6. februar 2013

A - for AJ ALTSÅ!!!




Jeg tog med kyshånd imod denne blogudfordring fra Liv - Min skæve viduesplads til verden... Ét bogstav for hver dag i denne februar måned... Fantastisk idé! - og jeg havde vanvittig mange planer med bogstav-legen...
Men A for AK!Blev ramt af I for influenza og har været S for sengeliggende lige siden. Æ for ærgerligt!

Nå, men nu hvor jeg er ved at være tilbage på højkant (eller, ihvertfald tilbage på job), så håber jeg, at det er lovligt først at komme ind i bogstav-kampen nu...

Så februar-alfabetet starter altså for mit vedkommende med F;

F for forår! Jeg vil ha' forår nu...
Jeg har for første gang i år haft solbrillerne fremme. Gået en tur i haven. Nydt vintergækker, erantis der langsomt er på vej. Hørt på fuglefløjt...
Har dog også skovlet sne, kørt i regnvejr og set tunge mørke skyer trække hen over himlen.
Nu må det meget gerne snart være slut med vinter. Jeg vil i haven og plante blomster. Jeg vil kunne være ude uden dunjakke, hue og vanter. Jeg vil kunne sidde på bænken i haven og drikke kaffe uden at få forfrysninger i måsen. Jeg vil ha' lange lyse aftner, sol og energi.
Jeg vil bare rigtig gerne ha' forår nu. Så F for FORÅR :o)

Glædelig 6. februar til dig - KH fra mig

2 kommentarer:

  1. H for Hørt! Og velkommen tilbage til Blogville. Godt du er kommet på højkant igen! : )

    SvarSlet
  2. Kan da kun give dig ret...kom så Forår!!!!

    SvarSlet