torsdag den 18. april 2013

16 down - 65 to go...

 
81 stk små firkanter hæklet på olde-manér - det er hvad der skal til for at lave en pude... 81 firkanter a' 5 minutter = 405 minutter, altså godt 6.75 timer... Det lyder jo af det rene ingenting! Men at hækle små firkanter næsten 7 stive timer i træk, uden afbrydelser - det kommer aldrig til at ske... de 16 stk har været en uge undervejs... så jeg kan vel forvente at lægge hovedet på denne kommende pude om et års tid! Men ikke destromindre - så er jeg nu vild med projektet.
Jeg har fundet opskriften i bogen "Strikket og hæklet - homemade" af Rachel Søgaard & Stine Johansen.
 
 
 

mandag den 1. april 2013

Små hygge projekter...

Tiden er alt for knap i disse dage synes jeg! Alt for meget tid går der med det der arbejde - al praktikken med at bringe frem og tilbage, hvem handler ind, hvem laver mad - og "åhhh gud, vi skal også ha' vasket tøj og huset trænger igen til en våd klud og oprydning"... Ind imellem tager hverdagen lidt for meget overhånd... Heldigvis er der også de der 5 min indimellem, hvor stikket bliver trukket ud og verden omkring mig må være som den er - for der skal vel også være plads til at koble af! Når det (endelig) sker, er det som regl med nål og garn i hånden... Og på 5 min kan man lige nå lidt af de små projekter...

Fandt en DIY hos Tusindfryd på denne grydelap - og er igang med at lave én mere - jeg skal bare lige ha' 5 min.... :o)



Hos Frk. GarnGlad fandt jeg denne lille badeand - min mor er stor-samler af badeænder, så nu står den og pynter sammen med alle de andre på hylden på hendes badeværelse. Og ligner slet ikke de andre hun har :o)

Jeg er, ligesom så mange andre, blev bidt af en gal ugle. Har længe ledt efter en DIY på hæklet ugler - og fandt endelig én på Drops - disse ugler er nu ikke så gale endda - nemme og sjove at hækle...

OG så har jeg hjemme gjort en "lille" halskæde - 4 halvstang masker i metervis, der efterfølgende er hæklet sammen med fastmasker - og vupti - så er man klædt på... Min svigerinde troede dog i første omgang at den var lavet af ungerne - men pyt - jeg synes nu den er meget fin :o)

Nu venter jeg så bare på at få 5 min mere, til at kaste mig over næste projekt...